DAGBOG 2024

FØLG MED I LILJE LEJRENS DAGBOG


Velkommen til Lilje Lejrens dagbogsside! Her kan du følge med i de spændende oplevelser og aktiviteter, som børnene deltager i hver dag på lejren. Vi vil opdatere dagbogen dagligt, så du kan få et indblik i de mange smil, glæder og eventyr, der fylder deres sommer.


Vores mål er at dele de hjertevarmende øjeblikke og minder, som skabes i løbet af lejren, og give dig mulighed for at følge med i børnenes rejse og de fantastiske oplevelser, de får her i Danmark. Hold øje med denne side for daglige opdateringer og vær med til at opleve magien sammen med os!

Fredag d. 28. juni 2024


Vi får kørt alle sponsorater, tøj og aktivitetsting op på skolen, så Lene, Bent, Henriette, Lykke og Michael
kan begynde at få styr på lidt af tingene.

Lørdag d. 29. juni 2024


Lene og Bent startede dagen med at køre ind til Hjørring efter naturalier hos Meny.
Marie og hende forældre Svend og Heidi kom for at hjælpe med at samle de cykler vi har fået sponsoreret.


Niclas og Rikke kom til middag samtidig med Morten og Pia. Der blev hentet madrasser hos DanaCup, samt
lagt madrasser ud i klasseværelserne. Spisesalen blev etableret.


Vi nåede rigtig meget denne dag. Lene, Bent, Marie, Michael og Henriette overnattede til søndag.

Søndag d. 30. juni 2024


Resten af teamet møder op: Frits, Birgit, Jens, Lilly, Tanja, Aase samt ungeteam: Alberte, Andrea og Emil.


Vi får helt styr på etablering af skolen, og kan afholde generalforsamling kl. 17.00.


Resten af aftenen gik med at hygge og gå tidlig i seng.

Mandag d. 1. juli 2024


Børnene ankommer til Tornby kl. 12.00, hvor de trætte bliver etableret på værelserne.


Vi har lavet frokost til dem, som de indtager inden de smutter på legepladsen.


Vi havde et møde med de polske ledere om regler og gensidig forventning. Ungeteam havde etableret en
krea hjørne i gangen, så blev brugt med det samme. Der var mange armbånd i omløb 😊

Tirsdag d. 2. juli 2024


Vi har hjemmedag i dag, men da vejret er dejligt (dog blæsende) ønsker de alle at gå en tur til stranden.

De havde en dejlig gåtur til stranden, og var glade for varm te og kage til eftermiddag da de kom hjem. Der var fodboldskamp på pladsen udenfor. 

Onsdag d. 3. juli 2024


Vi skal til Nordsøen Ocenarium kl. 9.30, hvor de har budt os velkommen. Børnene var meget fascineret af alle de flotte fisk og andre dyr. Klumpfisken skulle fodres - waaaaw en oplevelse.

Turen gik derefter til fyret, hvor der var sus i sejlene og sand i tænderne :-)

En sød borger fra byen havde bagt kage til deres eftermiddags saft.

En frisk dreng fra byen havde forlagt sin taske med indhold på boldbanen, og vores stor drenge hoppede på cyklerne og ledte efter den - heldigvis blev den hurtigt fundet og finderen var stolt.

Vi har et krea hjørne hvor børnene ofte søger til. Der er blevet produceret mere end 100 armbånd af alle mulige perler. 

Hvis nogen læser her på siden og har krea ting på lager der blot fylder i skabet, er vi villig aftager.



Torsdag d. 4. juli 2024


Vi har hjemmedag i dag.

Vi har samlet brugt, pænt børnetøj ind (det gør vi hele året) og det er nu lagt fint sammen og opdelt i dreng/pige og størrelser, så det er lige til at gå til. Børnene kommer derfor op i "butikken" og får lov til at tage det tøj de gerne vil have, og som passer dem.

Efter frokost er vejret endnu meget ustadig, så en flok går over til Hallen sammen med "unge team" for at spille fodbold - de får virkelig rørt sig.

Efter aftensmad bliver der spillet banko spil, med mange fine små gaver som vi har fået sponsoreret.

Fredag d. 5. juli 2024


I dag går turen til Faarup sommerland. Desværre er vejret ikke så godt som håbet. Det regner virkelig meget.

Hver barn har fået en lille gymnastikpose, så de lige kan have en regnjakke med. De har fået 100 kr. i lommepenge, så de "selv kan få lov" til at købe en is m.m.



Lørdag d. 6. juli 2024



Søndag d. 7. juli 2024